De arbejdsløse har et samfundsansvar, men virksomhederne har også et ansvar for at forny sig

Vi skal tale de mennesker op, der tager et job, som ikke matcher deres kompetencer og dermed forsørger sig selv, men arbejdsgiverne må også forstå, at de henvender sig til en ny generation af medarbejdere.

Tidligere på måneden skrev jeg en kommentar til Berlingske: Har du hovedet godt skruet på, og tør du alligevel tage et rengøringsjob? Så har du CEO-potentiale, og deltog senere i Debatten på DR2 for at diskutere den manglende arbejdskraft.  

Det har kastet rigtig mange reaktioner af sig, der har været både enormt lærerige og meget lidt konstruktive. De ikke konstruktive reaktioner er nok svære at undgå, når Debatten deler en video med mig på facebook, der er blevet set langt over 400.000 gange, hvor jeg udtaler mig om et for mange følsomt emne  – Jeg er af natur løsningsorienteret, og derfor fokuserer jeg på de reaktioner, jeg mener kan bidrage til løsningen på de problemer, vi står over for lige nu. Det gælder både udfordringerne i turistindustrien men så sandelig også problemer med vores arbejdskultur helt generelt. 

Jeg mener stadig, som jeg skrev i Berlingske, at det er overdrevet sejt, at hjælpe en hotelbranche, som er i knæ, ved at tage et rengøringsjob, der ikke matcher dine kompetencer. For mig viser det personlig karakter, ansvar, og at man tænker på fællesskabet. Det er ægte CEO-potentiale. 

En ting er, at vi skal blive bedre til at tale de arbejdsløse, der tager jobs som ikke matcher deres kompetencer, op. En anden ting, jeg har diskuteret meget, er, hvad hotellerne selv kan gøre for at løse problemet med den manglende arbejdskraft. Min holdning er, at de har et ansvar for at forstå og tilpasse sig det arbejdsmarked, de opererer i.   

Hotellerne er nødt til at tiltrække arbejdskraft og gøre deres job attraktive for en generation, der er flasket op med fokus på dem selv og ikke på samfundet. Her kommer de sociale medier ind i billedet. Vi skal benytte de kanaler, de unge henter deres inspiration fra, og så skal vi tale i et format og med et budskab, de kan forstå. Hvorfor ser jeg f.eks. aldrig en video på Instagram om unge, der elsker deres job i turistindustrien?

Og jeg er bestemt ikke alene om at mene at fornyelse kunne være tiltrængt hos hotellerne. De mener det selv og er åbne for gode idéer. Jeg har talt med flere hoteldirektører om deres tilgang, og en af dem sagde direkte til mig:

“Vi gør præcis det samme som vi gjorde for 25 år siden, og det virker bare ikke mere! Derfor er det også endt med primært at være udenlandsk arbejdskraft, der varetager serviceopgaverne på vores hoteller”.

Lige nu er mit bedste bud på en løsning, at hotelbranchen tænker studiejob ind i deres rekrutteringsstrategi.

Flere har studiejob ved siden af uddannelsen, og ved at tiltrække studerende kunne man knytte dem til branchen inden de blev færdiguddannede? Man kunne kigge på mødetidspunkter og kundeadfærden. Tænk, hvis du som kunde også kunne vælge et værelse, hvor du skulle tjekke ind kl. 20:00 i stedet for kl. 14:00 og til gengæld først tjekke ud kl 15:00 i stedet for kl. 11:00. Hotellet kunne selvfølgelig stadig opbevare din bagage, hvis du ankom før. Jeg kunne godt se scenarier, hvor jeg selv ville vælge sen ind- og udtjekning, og jeg tror næppe, at jeg er den eneste?

Hvis denne ændring blev gennemført på nogle af hotellets værelser, ville det være muligt for de studerende at gøre værelser klar mellem 15:00 og 20:00 – altså i tidsrummet, hvor de fleste har fri fra undervisningen på deres studier.

Og hvis der så ikke lige er et studierelevant job, når de er færdiguddannede, så er de allerede knyttet til hotellerne. Bevares – jeg ved godt, at det ikke løser noget her og nu, men jeg mener også, at debatten har to sider.

Vi skal både have løst de problemer, branchen har efter coronapandemien, men vi skal så sandelig også have gjort noget ved hele vores arbejdskultur og holdning til at løfte i flok, eller mangel på samme.